Kurser i Microsoft Excel

Excel er et regnearksprogram i Microsoft Office-systemet. Du kan bruge Excel til at oprette og formatere projektmapper (en samling regneark) for at analysere data og træffe mere velovervejede forretningsmæssige beslutninger. Du kan især bruge Excel til at spore data, oprette modeller til analyse af data, skrive formler for at udføre beregninger på disse data, pivotere dataene på forskellige måder og få vist data i en lang række diagrammer, der ser professionelle ud.
Af almindelige scenarier for brug af Excel kan nævnes:
- Revision Du kan bruge de effektive værktøjer til beregning i Excel i mange regnskaber – f.eks. pengestrømsopgørelse, indkomstopgørelse eller resultatopgørelse.
- Budgettering Uanset om dine behov er personlige eller firmarelaterede, kan du oprette alle former for budgetter i Excel – f.eks. en marketingbudgetplan, et arrangementbudget eller et pensionsbudget.
- Fakturering og salg Excel kan også bruges til at administrere fakturerings- og salgsdata, og du kan nemt oprette de formularer, du skal bruge – f.eks. salgsfakturaer, følgesedler eller indkøbsordrer.
- Rapportering Du kan oprette forskellige typer af rapporter i Excel, der afspejler dataanalyser eller opsummerer dataene – f.eks. rapporter, hvor projektpræstationen måles, hvor forskellen mellem beregnede og faktiske resultater vises, eller rapporter, du kan bruge til at budgettere data.
- Planlægning Excel er et fantastisk værktøj til oprettelse af professionelle planer eller til nyttige planlægning – f.eks. en ugentlig klasseplan, en plan for marketingundersøgelser, en plan for skat ved årsafslutning eller til planlægning af ugens måltider, af fester eller ferier.
- Opfølgning Du kan bruge Excel til at holde styr på data på en timeseddel eller liste – f.eks. en timeseddel til registrering af arbejdstimer eller en lagerliste, der kan bruges til at holde styr på udstyr.
- Brug af kalendere Da arbejdsområdet ligner et gitter, er Excel velegnet til oprettelse af alle former for kalendere – f.eks. en skolekalender, der kan bruges til at holde styr på aktiviteter i løbet af skoleåret, eller en kalender for regnskabsåret, der kan bruges til at holde styr på virksomhedens arrangementer og milepæle.
I menuen til venstre finder du eksempler på Excel-kurser. Kontakt Mandrup Software for at sammensætte et kursus til netop Jeres behov. |